EN ROMERSK KEJSERS GROTTE
Den Blå Grotos romerske fortid: Tiberius og de sunkne statuer
Længe før turistbåde og robåde havde Den Blå Grotte et romersk liv – knyttet til kejser Tiberius, statuer trukket op fra dens bund og århundreder med lokal legende.
Se Capri-bådture på GetYourGuide ↗Capri, kejserens ø
I år 27 e.Kr. forlod den romerske kejser Tiberius Rom for at slå sig ned på Capri, og fra øen styrede han reelt hele riget i det sidste årti af sin regeringstid – angiveligt uden nogensinde at vende tilbage til fastlandet. Han siges at have opført et dusin villaer rundt om på Capri, hvoraf den mest storslåede var Villa Jovis på øens østlige klipper, hvis ruiner stadig står den dag i dag. En kejser med så meget tid, rigdom og privatliv på en lille ø kunne naturligvis ikke undgå at lade blikket falde på kystlinjens mest bemærkelsesværdige formationer – og en havhule, der glødede blåt på Capris nordvestlige kyst, ville have været svær at overse.
En privat svømmegrotte for en kejser
Lokal tradition fortæller, at Den Blå Grotte fungerede som et nymphaeum – en privat, halvhellig svømme- og badegrotte – forbundet med Tiberius' klippetop-retræter, tilgængelig via en trappe og en passage hugget ind i klippen ovenover. Romerske bygmestre var glade for dramatiske, halvnaturlige badeområder, og en lysende hule i kejserens egen ø passer perfekt til den smag. Hvad der kan være et gammelt anløbssted og udhuggede nicher til statuer, beskrives stadig i hulen, selvom det meste af, hvad der engang prydede den, for længst er fjernet eller gået tabt til havet.
Statuer, der dukkede op i 1964
I 1964 blev et sæt romerske marmorstatuer bjærget fra grottens bund, herunder figurer identificeret som Poseidon og Triton – havets guddomme, der passer naturligt til en grotte brugt til badning og tilbedelse. Fundet gav reel fysisk vægt til de gamle fortællinger om, at hulen var i romersk brug, frem for at lade dem stå som ren gætværk fra antikke tekster. De bjærgede statuer opbevares i dag på Casa Rossa-museet i Anacapri, på klippekanten over selve grotten, i stedet for at blive efterladt i hulen – besøgende ser i dag et tomt kammers, hvor den romerske udsmykning er flyttet til tørt land.
Århundreders frygt, før den blev 'genopdaget
I store dele af perioden mellem romertiden og 1800-tallet synes grotten at være forsvundet fra almen viden og levede kun videre som lokal overtro – Capris fiskere siges at have undgået hulen, idet de forbindte den med hekse og havånder snarere end med kejsere. Den moderne genopdagelse tilskrives typisk 1826, hvor en tysk forfatter og en fisker fra Capri angiveligt roede ind og berettede om synet til omverdenen, hvorefter den hurtigt blev en fast bestanddel af Grand Tour. Romerne, med andre ord, fandt den først – Europa fandt den to gange.
Hvorfor så lidt af den historie er synlig i dag
Rejsende, der forventer romerske ruiner inde i grotten, vil blive skuffede – selve hulen er blot vand, klippe og lys, uden statuer, søjler eller indskrifter efterladt på stedet. De romerske spor, der findes, er spredte: nogle udhuggede nicher og en mulig landingsplatform, statuerne i Anacapris museum samt ruinerne af Tiberius' villaer andre steder på øen – de fleste nu reduceret til lave mure og fundamenter frem for intakte bygninger. Grotten romerske historie er noget, du bærer med dig ind, snarere end noget, du ser på klippevæggene – værd at vide, før du tager af sted, da intet ved selve indgangen forklarer noget af det.
Bekymret for, at Den Blå Grotte kan være lukket, eller usikker på, hvilken tur du skal vælge?
Skriv din e-mail og cirka hvornår du rejser — så sender vi dig en kort oversigt over, hvordan Den Blå Grotte fungerer, hvorfor og hvornår den lukker, hvordan adgangsgebyret til grotten fungerer, og hvilke Capri-båtture der er værd at booke.